Inspiration

DIY: Avokadotræ

Mit avokadotræ er snart 6 måneder gammelt. Jeg nyder at følge dens udvikling. Så meget at jeg  er påbegyndt endnu et træ. Det er utrolig nemt at dyrke sit eget avokadotræ, men kræver en god portion tålmodighed. Klimaet i Danmark er for koldt til at der nogensinde vil kunne vokse avokado på træet, men det er et virkelig hyggeligt -næsten genrbugs- projekt og planten er virkelig fin.

avokadotræ3

Du skal bruge:

  • 1 moden avokado
  • Et glas med vand
  • 2-4 tandstikker

Madbillede12

Fremgangsmåde:

  1. Næste gang du skal spise en avokado, gemmer du stenen.
  2. Rens stenen og læg avokadostenen til tørre ved stuetemperatur i en dag eller to.
    I nogle guides står der at man skal pille stenen. Jeg har prøvet både at pille den og lade være. Den sten ikke var pillet, voksede bedst. Dette kan være et tilfælde. Men den havde i hvert fald ingen problemer med at gro. Summasumarum er at du ikke behøver at pille den, medmindre du gerne vil.
  3. Lokaliser bunden på stenen. Det er den ende som er bredest og hvor der er en lille “knop”.
  4. Stik forsigtigt to tandstikker i hver side på stenen.
  5. Balancér stenen med tandstikkerne på kanten af et glas, således at stenen er i midten af glasset.
  6. Fyld glasset med stenen op med vand, så det dækker ca. halvdelen af stenen.
  7. Stil glasset med avokadostenen i en vindueskarm med sollys.
  8. Nu skal din avokadosten bare have tid!
  9. Skift vandet en gang imellem. Det kan tage op til to måneder før den begynder at spirer. Stenen vil først dele sig i to, og derefter vil en rod (eller flere) begynde at spire inde fra stenen og vokse ned i vandet.
  10. Når roden/rødderne har vokset sig lidt stærke, kan du plante stenen i en potte med jord. Her skal stenen ligeledes kun dækkes halvt.
  11. Den er stadig glad for vand, så husk at vande den tit.
  12. Avokadoplanten kan ikke tåle frost og har det bedst indendørs hvor der er sollys og varme.

avokadotræ2

grønnerehilsner

 

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    DIY: Avocadotræ update – Grønnere
    4. oktober 2016 at 8:52

    […] er utrolig nemt at dyrke sit eget avocadotræ (se hvordan du gør her), hvis man blot har en god portion tålmodighed. Det er ikke alle af de spirede avokadosten, som […]

  • Besvar
    Randi
    27. november 2016 at 11:07

    Det skal prøves. Jeg har faktisk prøvet en enkelt gang uden held – men nu forstår jeg, at jeg gjorde det helt forkert 🙂

    • Besvar
      Mo Andersen
      27. november 2016 at 21:01

      Hvordan gjorde du sidst? 🙂
      Nogle sten vil bare ikke spirer, så måske var det ikke bare dig!

    Skriv en kommentar