Inspiration

DIY: Citrontræ

Nogle citroner er fyldt med sten og det forbinder man som regel med noget der er mega irriterende. Men samler man stenene, kan man dyrke fine citrontræer af dem, i stedet for at smide dem skraldespanden. Det er utrolig nemt og det bliver til en virkelig fin plante, efter min mening. Mit citrontræ er nu ca. 0,5 meter højt og bliver holdt indenfor i et rum med masser af sollys. Ligesom med mit avocadotræ, nyder jeg at følge med i plantens udvikling. Jeg tror at det for mig altid vil føles en lille smule magisk, at man kan komme bittesmå frø i jorden, og så dukker der en plante op, fuld af liv og kraft, som bliver ved med at vokse og udvikle sig.

citrontræ2

Du skal bruge:

  • Sten fra en citron
  • En potte med jord

Fremgangsmåde:

  1. Saml stenene fra en citron, når du alligevel står og laver mad.
  2. Rens stenene og læg dem til tørre i en dag eller to.
  3. Gør en potte klar med jord.
    I starten kan det sagtens være en mindre potte. Alt efter hvor mange sten der begynder at spirer, kan du rykke dem over i en ny større potte.
  4. Kom stenene i potten, ca. 0,5-1 cm ned i jorden. Du kan sagtens komme mange sten i en potte, da planten først har brug for plads efter de er spiret.
  5. Nu kræver det blot vand til stenene og tålmodighed!

grønnerehilsner

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Sine Smed
    30. november 2015 at 14:00

    Det er ret flot dit træ, har du nippet sideskuddene af?
    Elsker også mit citrontræ, plantede det for 2-3 år siden. Bladene dufter helt fantastisk og er ret godt at komme i de forskellige gryderetter (ligesom laurbærblade) Lige nu går jeg bare og venter på avocadoerne sætter rødder så jeg kan få endnu et træ 😀

    • Besvar
      Mo Andersen
      1. december 2015 at 11:24

      Hej Sine,

      Eej har du et billede at dit citrontræ? Det gad jeg godt se!
      Jeg har faktisk ikke gjort noget ved mit træ, det har bare fået lov til at vokse og det gør det så meget fint og elegent lige opad. Min mor såede på samme tid som mig et citrontræ, og hendes er mere lav men laver større blade.
      Men god idé at komme bladene i gryderetter, det må jeg prøve!

      Grønnere hilsner
      Mo

    Skriv en kommentar