Mad

Kage inspiration

Jeg er som sagt rigtig glad for at eksperimentere i et køkken. Mest i det salte, men det hænder også, at jeg kaster mig ud i de store kageprojekter, som det femgår af billedet. Og dette var et eksperiment, så jeg har ikke en decideret opskrift, men jeg tænker, at det alligevel kan inspirere derude.

Til bunden lavede jeg en tærtedej på slum. Den indeholdte både rugmel, ølandshvedemel og hvedemel. Derudover var der godt med margarine, lidt kokosblomstsukker, en knivspids salt og lidt vand til at samle. Den blev dejlig sprød, men der var måske lidt for meget dej. Jeg brugte den ekstra dej til at lave mini tærter i muffinsforme, som nu er i fryseren, så man hurtigt kan lave en let dessert.

kageeksperiment1

Fyldet bestod af to dele, som man desværre ikke kan se ud fra billedet.  Det nederste lag var en chokoladeganache, lavet med kun 2 ingredienser: blendede dadler og mørk chokolade. Det var en succes! Så det vil jeg helt klart arbejde videre med.
Det andet lag, bestod af en jordbærtærte inspireret creme. Her blandede jeg kagecreme sammen med sojapiskeflødeskum. Det smagte vildt godt – men laget blev en smule for luftigt, så da man skar kagen, faldt laget lidt ned. Det gjorde nok mest noget for udseendet, og jeg tænker, at havde man brugt en kokosflødeskum, var det måske ikke sket.

Og på toppen, som i kan se, var det pyntet med friske hindbær fra haven, jordbær, mørke chokoladeknapper, smeltet hvid vegansk chokolade og frisk revet limeskal.

Kagen smagte helt vidunderligt, så skulle jeg lave den igen en anden gang, ville jeg gøre stort set det samme. Måske arbejde lidt mere på at gøre tærtedejen helt tynd og fin og så arbejde med at gøre det luftige cremelag lidt mindre luftigt, så den bedre holder formen.

Hvis du føler dig inspireret, og kaster dig ud i at lave en variant af denne, må du endelig skrive om dine erfaringer og justeringer!

grønnerehilsner

 

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar