Inspiration

Fredagsfråder uge 42

Denne uges fredagsfråder vil udelukkende være opskrifter fra en af mine yndlings blogs; MyNewRoots af Sarah Britton. Da jeg startede med at spise mere og mere plantebaseret, var MyNewRoots min go-to madblog, når jeg havde brug for inspiration. Hun er uddannet indenfor holistisk ernæring, hvilket betyder, at hendes blog er fyldt med en masse viden omkring forskellige fødevarer og næringsstoffer, som man måske ikke lige vidste. Så hvis du er en madnørd lige som mig, vil du formentlig blive lige så betaget af hendes blog som jeg!

1. Quinoa spring sushi

Denne sushi opskrift har jeg brugt så mange gange at jeg har mistet tællingen. Jeg havde en periode, hvor jeg ikke så godt kunne spise sushi, efter jeg havde fået det dårligt af en portion, af en eller anden grund. Men da min søster introducerede quinoa sushi for mig, var jeg solgt med det samme. Og så ser det så flot ud at blande de forskellige sorter quinoa!

Du kan finde opskriften her.

bread

2. The Life-Changing Loaf of Bread

Er du glutenallergiker eller -intolerant, vil denne opskrift være perfekt for dig! Men også til os andre, der bare synes, at det er interessant at skære lidt ned i glutenindtaget. Det er ofte en udfordring at lave godt glutenfri bagværk, men den her opskrift er altså virkelig en succes!

Du kan finde opskriften her.

3. Sexy Spring Rolls

Ja okay, de fleste af os ved nok godt hvordan man laver rispapirruller. Jeg har endda selv en opskrift her på bloggen. Men alligevel synes jeg, at den her opskrift skulle med, da jeg bliver helt nostalgisk. Det var nemlig én af de blogs, der lærte mig, hvordan man ruller den perfekte rulle.

Du kan finde opskriften her.

4. Butternut Squash Lasagna

Jeg har altid haft lyst til at lave den her opskrift, men aldrig fået det gjort. Men nu er sæsonen lige til det, så mon i år skal være året hvor det sker?

Du kan finde opskriften her.

Amen Ramen // My New Roots

5. Ramen Soup

Jeg er meget inspireret af det asiatiske køkken, da de formår at få umami smagen frem i alle deres plantebaserede retter. Jeg har endnu ikke mestret at lave den perfekte ramen suppe, men denne opskrift ser rigtig simpel ud! Jeg spiser ikke æg, så dette ville jeg blot udelade.

Du kan finde opskriften her.

grønnerehilsner

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Projekt: Kombucha ⋆ Grønnere
    15. november 2017 at 16:19

    […] Jeg har før nævnt hvor glad jeg er for Sara fra My New Roots; her er hendes meget udførelige guide. […]

  • Skriv en kommentar