Inspiration

Fredagsfråder uge 43

Denne uges fredagsfråder bliver lidt anerledes, da den ikke vil bestå af en masse opskrifter. I stedet vil den handle om Vegan Vikings og Yelps overtagelse af København (og Stockholm og Oslo) i næste uge. Der er simpelthen så mange gode tilbud og så meget lækker (vegansk) mad at udforske i næste uge i København. De er stadig i gang med at opdatere alle tilbuddene, men her har jeg listet en top 3 af de steder, jeg hvert fald skal nå at besøge.

1. The Organic Lab

Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at besøge den nyåbnede restaurant, café og bar The Organic Lab. The Organic Lab har økologi og biodynamik i førersædet og så er al maden desuden glutenfri. Menuen er 100% plantebaseret og byder bl.a. på svampesuppe, grillet aubergine, planteost og bagte æbler med marcipan. Fra d. 1.-6. november kan du få 50% på hele menuen!

Se mere info på facebook lige her.

2. The Organic Boho

The Organic Boho er også nyt sted, og rigtig fin lille take-away café der bl.a. byder på lækre wraps, burger, smoothies og rainbow lattes. Ja hvad – rainbow lattes – hvad er det? Jeg vidste det heller ikke. Men det er en fusion af smoothie og latte, og det lyder simpelthen for spændende til ikke at prøve det! I næste uge er der 2 for 1 på alle rainbow lattes hos the Organic Boho.

Se mere info på facebook lige her.

3. BlueTaco

Blå tacos med 3 slags fyld for en 50’er – hvad er der mere at sige, end at det skal helt klart prøves! Prøv lige at se det billede –  det ser altså virkelig lækkert ud. Og så er de tilmed glutenfri, hvis man nu ikke tåler den slags så godt.

Se mere info på facbook lige her.

Hvad glæder du dig til at prøve?

grønnerehilsner

 

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Camilla
    31. oktober 2016 at 15:42

    Åhr sikke et fint indlæg. Tusind tak fordi du spreder ordet! <3

    • Besvar
      Mo Andersen
      31. oktober 2016 at 23:35

      Årh tak! Og tak for at skabe sådan en mega fed uge. Jeg håber at det bliver en så stor succes at det fortsætter hvert år og bliver endnu større 🙂

    Skriv en kommentar