Mad

Kvædemarmelade

Åh kvæde – du er ikke et æble, og du er bestemt heller ikke en pære. Du smager alt for surt, men dufter virkelig godt. Hvad skal jeg dog stille op med dig? Er der andre end mig der har det på denne måde? Jeg ville så gerne bruge kvæde noget mere, men jeg ved simpelthen ikke helt, hvordan den skal bruges, så det vil smage godt. Marmelade er næsten en klassiker, så det kastede jeg mig ud i. Og nøj det blev godt! Hjemmelavet mad smager altså bare bedst. Og køkkenet duftede skønt af den aromatiske kvæde. Det her er en virkelig simpel og nem opskrift, så står du med nogle kvæder, du ikke ved hvad du skal bruge til, er her en idé.

kvaede3

Kvædemarmelade
Giver ca. 5 glas marmelade

  • 1 kg. kvæder
  • Vand
  • 400 gr. sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 hel økologisk citron
  • Syltetøjsglas
  • Kogende vand
  • Evt. atamon eller alkohol

Fremgangsmåde:

  1. Skyl og gnub kvæderne fri for deres “hår” og skær i mindre stykker og smid kernehus og blomst i komposten.
  2. Kom kvæderne i en gryde og dæk dem halvt med vand.
  3. Skrab vaniljekornene ud og kom både korn og stang i gryden.
  4. Riv citronskallen fint og kom både citronskal og citronsaft ned i gryden.
  5. Kog kvæderne i ca. 1 time under låg til de er godt møre.
  6. Tilsæt derefter sukkeret og kog ved middelhøj varme uden låg imens der røres rundt.
  7. Marmeladen er færdig når den tykner på en køleskabskold/fryserkold ske.
  8. Men husk lige at smage til! Kvæder kan variere meget i sødmen.
  9. Kom den færdige marmelade på skoldede syltetøjsglas, der evt. er renset i atamon eller alkohol, da det forlænger holdebarheden.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Kvædemarmelade med æble og appelsin ⋆ Grønnere
    15. november 2017 at 16:33

    […] Men fordi sæsonen for kvæder er ved at løbe ud, synes jeg lige i skulle have den sidste med. Da min sidste kvædemarmelade både var en succes at lave, fordi den var så nem, og en succes at spise, fordi den smagte så […]

  • Besvar
    Kvædechutney ⋆ Grønnere
    15. november 2017 at 16:33

    […] besluttede mig som sagt for at finde ud af, hvad man kan bruge kvæder til. Marmelade var så oplagt, og jeg har også fået lavet en hel del forskellige smagsvarianter, som i den grad bliver nydt på […]

  • Skriv en kommentar