Mad

København: The Organic Boho

I forbindelse med Vegan Vikings overtagelse af København, Stockholm og Oslo, benyttede jeg lejligheden og de gode tilbud, til endnu en gang at besøge The Organic Boho. The Organic Boho åbnede i juni, og er en lille økologisk og vegansk take-away café i hjertet af København. De har en lækker bæredygtig profil, jeg er stor fan af; mindskning af CO2 udslip, at redde planeten og sundhed. Jep – fuld hippiestil hele vejen igennem! Og hvis du ligesom mig, er lidt i tvivl om hvad boho nu står for, er der hjælp at hente fra deres hjemmeside.

The definition of boho (short for bohemian) is someone who doesn’t conform to society but cares about the environment and lives healthy and conscious life.

theorganicboho2

Som sagt, besøgte jeg The Organic Boho i sidste uge, da de havde 2 for 1 tilbud på deres rainbow lattes. Jeg havde læst om disse juice lattes inden, og blev så nysgerrig på hvordan de smagte; For en fusion af juice og latte lød simpelthen for underligt! Det er altså friskpresset juice med varm skummende mandel- eller havremælk. Og jeg må sige, at jeg er helt hooked! Jeg og min veninde valgte juicen “I Am Thankful” med gule rødbeder, citron, gurkemeje, æble, aloe vera og peber med mandelmælk. Dertil kom jeg lidt vaniljesirup i, som jeg personligt oplevede som prikken over i’et. Det er en cremet, varm og frisk smagsoplevelse, som jeg aldrig har prøvet før. Dertil får man fine spiselige stedmorblomster på toppen ved servering – det er simpelthen så fint. Og jeg vil helt bestemt komme tilbage og prøve de to andre varianter “I Am Energized” med spinat og selleri og “I Am Unique” med rødebede og gulerod.

Prisen for en rainbow latte er 45 kr. og vil man bare have en almindelig juice er prisen 59 kr.

theorganicboho3

Men det var faktisk ikke mit første besøg på The Organic Boho. Tilbage i september var jeg forbi med en anden veninde, hvor vi bestilte en wrap og en smoothie. Wrappen er måske lidt lille til 79 kr., men jeg synes egentlig, at det var helt okay, da kvaliteten var i top! Man skal huske på at alt maden er økologisk. På trods af størrelsen, er der et væld af ingredienser som falafel, stegt blomkål, matcha/edamame hummus, tomater, pesto osv.. Den blev serveret med et drys af et virkelig smagfuld karryligende krydderi samt spiselige blomster. Igen så fint, ligesom deres lattes. Min veninde bestilte en tyk, cremet og utrolig mættende smoothie med dadler, kakao og peanutbutter, der smagte vidunderligt, og blev serveret med (ja, du har måske allerede gættet det) spiselige blomster og kakaonibs. Smoothien koster 60 kr. og er godt givet ud, for det er altså noget af en bombe at drikke sig igennem.

Det er som sagt en take-away café, og det er kun hvis man er heldig, at man kan få plads ved en af deres to meget små siddepladser (taburetter) ved vinduet. På menuen er der udover det nævnte, breakfast bowls, flere smoothies, salat, burger, snacks, kaffe og te (bl.a. chaite). Der er en hyggelig atmosfære, og en eksotisk indretning der får en til at tro for en kort stund, at man er i en strandbar i et varmt land.

Udover caféen tilbyder de også veganske madkurser og catering – hold gerne øje med deres facebookside, der slår de nemlig tit op deres forskellige tilbud.

Har du besøgt The Organic Boho? Og hvad synes du om rainbow lattes?

grønnerehilsner

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar