Steder og oplevelser

Tips til Bruxelles

Jeg var som sagt på et kort visit i Bruxelles, hvor jeg fik spist en masse lækker mad, drukket virkelig gode øl og hygget mig rigtig meget.  Jeg fik slet ikke set alt på min liste, men da jeg blev guidet rundt af en der kendte byen godt, fik jeg set en masse andre spændende steder, jeg slet ikke havde læst om. Jeg tænkte, at jeg her ville samle lidt tips til Bruxelles, da jeg selv fandt det lidt svært, at finde en god guide til byen.

Mad

  1. Bruxelles er en lidt udfordrende by at være i når man gerne vil undgå de animalske produkter, især mælkeprodukterne. Det vil være en fordel at kunne lidt fransk, da dette er det dominerende sprog, og ikke alle er lige glade for at (eller kan) snakke engelsk.
  2. Man går ikke helt galt på den 100% veganske café Moon Food. Her er der også mad for dem der er glade for raw food. Deres koncept er en stor buffet hvor man betaler pr. gram for det man har taget på tallerkenen. Maden smagter helt fint, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er fan af konceptet af at veje sin mad. Dels fordi det er lidt svært at gennemskue hvor dyrt det ender med at blive, og fordi jeg har en tendens til ikke at fylde min tallerken særligt meget op, netop i frygt for at det bliver en rigtig dyr omgang.
  3. Der er en god og hyggelig stemning på den etiopiske restaurant Toukoul. Jeg elsker at spise med fingrene, og det er netop det man gør, med de store etiopiske pandekager og smagfulde gryderetter. Men det er forholdvist dyrt! Vi betalte lidt over 80 euro for 3 personer med en omgang drikkevarer.
  4. Når det er lidt koldt udenfor, er det hyggeligt at varme sig på en kop varm chokolade. Hos Laurent Gerbaud Chocolatier fik jeg en varm chokolade lavet på sojamælk med en lille vegansk chokolade på siden. Der var blevet skummet godt op for mælken, hvilket var super lækkert. Og de havde flere små veganske chokolader, tydeligt skiltet, som de laver på stedet. Dem kan man både nyde til det varme eller få pakket fint ind i en æske til at tage med. Stedet i sig selv er ikke så hyggeligt indrettet, men ellers var priserne helt okay!

bruxelles3

Øl

  1. Hos The Beer Project får man serveret lækre specialøl, imens man sidder på ølkasser, og nyder de lækre øl, der bliver brygget i bagerst i lokalet. Bogstaveligt talt – man kan sidde og nyde sine øl til en udsigt af store ølmaskiner. De har et rigtig fint ølsmagningskoncept, hvor man kan bestille 4 små øl, med en anbefaling fra tjeneren af hvilke øl, man skal drikke i hvilken rækkefølge.
  2. Der er flere steder ved navn Delirium, men hos Little Delirium kan man også få en lækker ølsmagning af 3 øl. Besøger du stedet, er det næsten et must at smage deres kaktusøl, der smager mere af cider/sodavand end øl – bare fordi den er helt grøn!
  3. Og hvis du ikke har fået nok af øl, skal Chez Moeder Lambic også prøves! En fadøl koster ca. 30 kr og de har et væld af valgmuligheder af specialøl. Bare lad være med at spørger om en helt almindelig pilsner, så bliver de fornærmet.

bruxelles1

Andet

  1. I Bruxelles er der en rigtig stærk gå-ud-kultur, og dertil er der også mange markeder. Hver fredag er der marked om aftenen ved den store Delhaize, hvor man kan købe forskellige specialiteter såsom pølser, ost og oliven, eller man kan stille sig ind i et varmt telt og få en billig øl eller flaske cremant.
  2. Om søndag er der endnu et madmarked ved Place Jourdan. Aldrig har jeg set en så lang kø til pomfritter! Undgår man animalske produkter, skal man generelt være opmærksom på, at det specielle ved de belgiske pomfritter, er at det er i andefedt.
  3. Rue Haute er en hyggelig gade med en masse gode butikker og genbrugsbutikker. Det er også denne gade der har en udendørs elevator(!) der fører op til den gamle bygning Ascenseur des Marolles hvor der er en fantastisk udsigt over hele byen.
  4. Er man til zero-waste shopping med lokale produkter, er Belgomarkt værd at tjekke ud. De har en lille café knyttet til, som desværre var lukket da jeg var forbi, så jeg ved ikke præcist hvad de tilbyder.

Hvad er dine bedste tips til Bruxelles?

grønnerehilsner

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar