Inspiration

Gem havens æbler

Jeg nyder i fulde drag at være hos min mor her i julen. Hun har nemlig en stor have, hvor jeg får masser af plads til mine forskellige projekter. Det giver mig enormt meget ro, at arbejde i en have og jeg glæder mig til den dag, jeg har min egen. Men indtil da, har jeg heldigvis denne have at boltre mig i.

Da jeg kom hjem forbi i sidste uge, var min mor i gang med at samle de sidste faldne æbler under de mange æbletræer. Og som i kan se på billederne, er der et overflod af æbler fra haven. Dog er en god portion af æblerne også nogle af dem, jeg har skraldet. Der er så mange æbler, at selvom der ofte bliver serveret æblegrød og æblekage, vil man umuligt kunne spise sig igennem dem alle.

Jeg spurgte nysgerrigt, hvad hun skulle bruge alle de samlede æbler til. Og her lærte jeg noget nyt, som jeg ikke vidste, og som jeg måske tænkte, at andre heller ikke var klar over. Men æblerne holder sig meget bedre, når de ikke ligger på jorden (det er måske lidt åbenlyst). Ofte har nedfaldne æbler slag, brune pletter og nogle er startet på at rådne. Der er altså mange æbler i blandt, man måske ikke lige selv ville sætte tænderne i. Men det vil dyrene gerne! Og det er derfor, at det er en god idé at samle æblerne i spande. På den måde har man fodder til de mange fugle (og hjorte, hvis man har sådan nogle også) henover vinteren, hvor de kan have svært ved at finde føde. Efterlader man alle æblerne på jorden, vil de meget hurtigere rådne, og det naturlige lager af vintermad vil dermed også forsvinde hurtigere. Man gør derfor dyrene en tjeneste ved at samle dem (efterlad dog gerne nogle af æblerne på jorden, så de har lidt at spise af), for efterfølgende at ligge æblerne ud på jorden og fuglebrættet henover de kolde måneder. Og det gør ikke noget, hvis nogle af æblerne bliver rigtig rådne. Især solsorten er stor fan af rådne æbler!

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Refleksioner over julen 2016 ⋆ Grønnere
    26. december 2016 at 18:02

    […] Gem havens æbler […]

  • Skriv en kommentar