Mad

Bananghurt

Bananghurt – eller måske bare det mange kalder en smoothiebowl. Men hvis man nu kommer lidt mælkesyrebakterier ved (som i øvrigt intet med mælk har at gøre), så er det næsten som yoghurt.

Næsten.

Jeg er vild med det! Det er nemt at lave, kræver få ingredienser der snildt kan justeres og smager godt. For at få et skud af omega-3-fedtsyrer, blender jeg både chiafrø og hampefrø med. Udover deres næringsmæssige fordele, samler chiafrøene bananghurten og hampefrøene tilføjer en fin nøddesmag. Jeg topper bananghurten som jeg ville med en almindelig yoghurt – med müsli, frugt og cacaonibs. Det kræver bare en blender og så har man en nem og lækker morgenmad.

bananghurt2

Bananghurt
Til 1 person

  • 2 modne bananer
  • Saften fra en stor appelsin
  • 1-2 spsk. chiafrø
  • 1 tsk. hampefrø
  • 10 mandler
  • Vaniljesukker, -essens eller korn
  • evt. indholdet fra en kapsel med mælkesyre

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil den er helt smooth uden klumper.
  2. Spis den som den er, med müsli, frugt eller hvad du normalt spiser til din yoghurt.

grønnerehilsner

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar