Steder og oplevelser

Hjemme igen

Jeg er nu hjemme igen i trygge lille Danmark efter at have rejst jorden rundt (bogstaveligt talt) de sidste 7,5 måned. Det har været helt fantastisk, hårdt og livsberigende. Og selvom det er dejligt at være hjemme i vante omgivelser med familie og venner, er det mest af alt hårdt. Jeg tror, at alle der har været væk i så lang tid, vil vide hvad jeg mener. Det tager tid sådan rigtigt at lande, men jeg fortryder samtidig ikke at være vendt hjem. Jeg er spændt på alt det der er i vente; d. 1. starter jeg på kandidaten Integrated Food Studies på AAU CPH, jeg skal flytte, jeg har en masse idéer til projekter, der skal føres ud i livet, og jeg har glædet mig til at blogge igen.

Oprindeligt ville jeg have taget mit kamera med, så jeg kunne blogge ude i den store verden. Men valgte i sidste øjeblik ikke at gøre det, da jeg gerne ville være så meget til stedet der hvor jeg nu var. Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har en følelse af ikke helt at være i nuet, når man hele tiden tænker på at få taget et billede, og hvilken historie man skal blogge om? Det er i hvert fald noget jeg vil arbejde på herhjemme. At kunne gøre begge ting eller kun gøre én ting ad gangen – det må tiden vise.

Jeg har tænkt mig at fokusere lidt mindre på madopskrifter og mere på hverdagsting, artikler, anmeldelser og generelle skriverier. Der er så meget spændende at skrive om; jeg har så meget på hjertet, og jeg vil gerne give tilbage, for al den inspiration jeg konstant får fra andre mennesker, der tager sig tid til at blande sig i samfundet på diverse platforme. Så jeg håber i stadig er derude og har lyst til at følge med.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    København: Souls ⋆ Grønnere
    23. august 2017 at 12:33

    […] husker svagt, at jeg fik en virkelig god burger! Så jeg var nysgerrig på at besøge stedet igen, nu hvor jeg er kommet hjem. Stedet emmer af en Østerbrosk-vibe med pladser til at sidde udenfor og nyde det (nogle gange) […]

  • Besvar
    Test: 3 slags Kombucha ⋆ Grønnere
    4. oktober 2017 at 10:56

    […] selv har kastet mig i gang med brygge min egen kombucha. Jeg blev lidt besat af at drikke kombucha, da jeg  var i Californien, hvor jeg hver dag købte en ny smagsvariant, indtil jeg fandt min absolutte yndlings fra […]

  • Besvar
    Jeg er droppet ud ⋆ Grønnere
    20. november 2017 at 15:57

    […] Da jeg kom hjem fra min jordomrejse i august, startede jeg på en kandidat. Men nu er jeg er droppet ud. Så enkelt kan det siges. Alligevel føler jeg, at der er så meget mere, der kan blive sagt om det. Først og fremmest synes jeg, det er ærgerligt, at det at droppe ud ofte bliver set som et nederlag. Som noget der skal forsvares. Og måske er det egentlig bare mig selv, der gerne vil forsvare det, når folk undrende spørger hvorfor og hvad så nu. Så tillad mig at uddybe for jeg synes, nettet mangler flere stemmer, fra os der har droppet et studie, for det er en mega frustrerende situation at stå i, og det bliver nemt til en situation, hvor man føler sig lidt alene. […]

  • Besvar
    At rydde ud ⋆ Grønnere
    13. december 2017 at 11:34

    […] Lige siden jeg er kommet hjem fra min seneste rejse, har jeg haft et noget anstrengt forhold til min garderobe. På farten brokkede jeg mig nogle gange over, at jeg var træt af at gå med det samme tøj igen og igen, siden det jo er begrænset, hvor meget man kan slæbe rundt på ryggen gennem 7 lande. De første dage hjemme nød jeg, at kunne tage noget andet og dejligt rent tøj på. Men så småt som hverdagen trådte i kraft, fandt jeg, at hver gang jeg skulle skifte tøj, stod jeg i hvad der føles som hundrede år foran mit klædeskab. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle have på. […]

  • Skriv en kommentar