Steder og oplevelser

RINGANA – nye veganske hudplejeprodukter

reklame | Jeg bliver indimellem kontakten af (nyopstartede) virksomheder, der godt kunne tænke sig hjælp til at udbrede kendskabet af deres produkter. Og det vil jeg som regel gerne, så længe det er en virksomhed, jeg kan stå indenfor. Den skal have en stærk bæredygtig profil, og produkterne må ikke være testet på dyr eller indeholde animalske produkter. Da jeg blev kontaktet af Mona Hänni, omkring en ny produktserie der hedder Refresh fra RINGANA, havde jeg meget svært ved at sige nej.

RINGANA bliver produceret i Østrig, af et firma der både har vundet klimaschutz prisen samt bedste familieførte firma i Østrig. Deres mission er at sætte et grønt aftryk, ved at gøre badeværelserne mere grønne igennem alle de produkter vi til dagligt bruger. De er super gennemtænkt og øko-venligt;

  • Man kan kompostere de tomme beholdere samt de luftige flamingolignende bolde (det er lavet af majs) der beskytter indholdet i pakken
  • Pap, papir, tape osv. er lavet af genbrugsmaterialer
  • Skriftfarven er lavet af frugtfarve
  • Strømmen der bruges ved produktionen kommer fra solenergi
  • Ikke testet på dyr
  • Vegansk
  • Økologiske og friske råvarer
  • Ingen konserveringsmidler
  • Ingen tilsætningsstoffer

Det lyder jo mega fedt, med nogle hudplejeprodukterne der kommer fra et firma, der har tænkt så meget over tingene. Men der skal jo også gerne være noget hold i produkterne. Jeg fik derfor sendt et lille prøvesæt hjem til at prøve af, så jeg ikke laver en masse reklame, for nogle produkter der ikke virker.  Jeg modtog en Cleansing Milk, Cream Concentrate, Facial Toner  og en Hydroserum. Jeg har nu testet produkterne af i løbet af nogle uger, og er virkelig begejstret.

Min ansigtsrutine har i lang tid været at vaske mit ansigt med en konjac svamp. De er så nemme at bruge, er lavet af et naturligt materiale (kartoffelplante), og kan komposteres efter brug. Jeg har for det meste blot gjort svampen fugtig og vasket mit ansigt derved. Indimellem har jeg brugt en rensemælk fra John Masters. Derefter har jeg fugtiget min hud med Booda Butter (lavet af bl.a. kakaosmør). Men de sidste par uger har jeg brugt refresh serien sammen med min konjac svamp.

Jeg var især lidt skeptisk omkring facial toneren, som minder om en skin tonic, da jeg før har haft erfaringer med, at de tørrede min hud ud, som resulterede i rød og irriteret hud. Men Facial Toner virker enormt mild på huden, samtidig med at den får renset i dybden. Den skulle også være rigtig god som en aftershave, da den har lidt grøn te ekstrakt i, som virker beroligende på huden.

Om morgenen har jeg mest brugt Facial Toneren, og så om aftenen har jeg brugt Cleansing Milken, da den er god til at fjerne snavs og make-up rester. Det eneste minus er, at jeg synes, den havde lidt svært ved at fjerne min mascara. Jeg fjerner generelt min mascara med oliven olie, da olien opløser min mascara på få sekunder, og virker rigtig mild og blødgørene på mine vipper.

Hydroseumen og Cream Concentrate efterlader begge huden enormt rar og blød. Jeg er blevet lidt forelsket i hydroseumen, som virkelig har givet min hud et ekstra boost efter mine mange måneder i konstant sol over det sidste halve år. Jeg vendte hjem til Danmark med en virkelig tør hud, da jeg har opholdt mig i lande, hvor det har været sommer og rigtig varmt! Det har virket som om, at ligegyldigt hvilken olie eller creme jeg har brugt, så har det bare ikke været nok. Min hud blev ved med at være tør og skalle. Booda butteren og hydroseumen har virkelig hjulpet.

Jeg fik også en lille bonus prøve med på noget Tooth Oil. Den her tandolie er designet til at erstatte kemikalsk tandpasta, da den er lavet af en blanding af forskellige olier, bl.a. mynteolie. Jeg har mest brugt den til oil-pulling, da jeg godt kan lide tandpasta det skummer lidt. Men jeg må ærligt indrømme, at det er luksus at lave oil-pulling med den der tandolie. Normalt har jeg brugt kokosolie og olivenolie, som efterlader munden med en lidt sjov smag. Pga. mynteolien i den her efterlader den munden rigtig frisk og dejlig. Jeg fik også det tip, at man kan bruge tandolien på farten til at holde ens ånde frisk, men der er en for stor tilhænger af tyggegummi, til at jeg rigtigt fik prøvet det af.

Alt i alt har jeg været meget tilfreds med de produktprøver jeg har fået. Som det ser ud nu, prøver de at komme ind på det danske marked, så forhåbentlig kommer det om ikke så længe. Og hvis i har nogle spørgsmål omkring produkterne, fyrer i bare løs (:

 

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar