Mad

Squash med vegansk ost

Der sker et eller andet fantastisk, når man bager squash med revet vegansk ost over. Det er som om, at osten smelter ned i den bløde squash, fremfor at ligge sig oven på, som almindelig ko-ost gør. Og så er det så simpelt at lave! Squash, vegansk ost fra Violife (der kan købes i bl.a. Meny), lidt krydderier, salt og peber efter smag. Ind i ovnen og bum – med en lidt fyldig eller let salat (alt efter frokost eller aftensmad behov), har men et rigtig lækkert måltid.

Det er en opskrift på slum. Du kan lave en lille bitte portion til dig selv, eller en kæmpe portion til en masse gæster.

Squash med vegansk ost

  • Squash
  • Vegansk ost fra Violife*
  • Tørrede krydderier
  • Salt & peber

*Jeg har kun prøvet den fra Violife, så jeg ved desværre ikke om andre veganske oste vil opføre sig lige så godt.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen og sæt den på 200 grader varmluft
  2. Skyl squashen i rent vand
  3. Skær enten squashen på langs så du har to halve “både” som på billedet. Eller skær i tykke skiver (mindst 1 cm.).
  4. Kom squashen på en bageplade med bagepapir.
  5. Riv den veganske ost groft på et rivejern.
  6. Pensl evt. med en lille smule olie på hver skive/båd squash før du kommer revet vegansk ost, krydderier, salt og peber oven på.
  7. Det kommer meget an på størrelsen/tykkelsen af din squash hvor længe den skal have i ovnen. Mindst 10 minutter, men formentlig længere. Du kan teste med en gaffel om squashen er blevet blød – gaflen skal gerne nemt kunne stikkes ind og ud i squashen.
  8. Servér straks med en salat til.

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar