Bæredygtige tanker

Jeg er droppet ud

Da jeg kom hjem fra min jordomrejse i august, startede jeg på en kandidat. Men nu er jeg er droppet ud. Så enkelt kan det siges. Alligevel føler jeg, at der er så meget mere, der kan blive sagt om det. Først og fremmest synes jeg, det er ærgerligt, at det at droppe ud ofte bliver set som et nederlag. Som noget der skal forsvares. Og måske er det egentlig bare mig selv, der gerne vil forsvare det, når folk undrende spørger hvorfor og hvad så nu. Så tillad mig at uddybe for jeg synes, nettet mangler flere stemmer, fra os der har droppet et studie, for det er en mega frustrerende situation at stå i, og det bliver nemt til en situation, hvor man føler sig lidt alene.

At tage beslutningen
Jeg brugte timer på at tænke min hjerne i stykker, over om jeg skulle gøre det. Jeg opvejede de positive og negative sider ved at droppe ud. Men når alt kommer til alt, var spørgsmålene der fik mig til at vælge; Gør det mig glad? Kan jeg se mig selv bruge 2 år på det her? Hvad skal jeg overhovedet bruge den her kandidat til? Jeg er en stærk tilhænger af at lytte til ens mavefornemmelse, så i sidste ende fik den ordet.

For det gjorde mig ikke glad. Jeg kunne ikke se mig selv 2 år i den. Og mest af alt, ved jeg slet ikke hvad jeg skulle bruge den til. Det gik op for mig, at en af de største grunde til, at jeg overvejede at blive, var for at få papiret på, at jeg har taget en kandidat. Jeg har en følelse af, at samfundet forventer, at jeg/vi tager en kandidat. Når vi er så priviligeret at kunne tage en uddannelse gratis, hvorfor så ikke tage så meget vi kan? Mine forældre har en kandidat, min søster har en kandidat, de fleste af mine venner har en kandidat – eller regner med at få en. Jeg er næsten en mønsterbryder, hvis jeg vælger ikke at blive akademiker.

Glæde, drømme og mening
Men det er slet ikke fordi, jeg ikke har nogen uddannelse. Jeg er egentlig så heldig, at jeg har en professionsbachelor, der gør, at jeg i teorien ikke behøver en kandidat. Jeg blev enig med mig selv om at hvis jeg vil have en kandidat, skal det være en jeg brænder for, en jeg lærer noget af, og en der udfordrer mig. Jeg er sikker på at den er derude, jeg har fundet nogle mulige studier, men lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge en kandidat til. Istedet drømmer jeg om at få noget livserfaring fra den rigtige verden i stedet for universitetsverdenen. Jeg vil prioritere min tid på det der gør mig glad, og det der giver mening for mig at bruge min tid på.

Det er mega skræmmende at droppe ud. Det er mega skræmmende, at vælge en vej få går. Men det er samtidig også så livsbekræftende, virkelig at spørge sig selv om man er der, hvor man gerne vil være. Om man er på vej derhen, hvor man gerne vil hen. Om hvad der gør en glad. Om hvad der skal til, for at man kan leve et liv, der giver en mening. Har du nogensinde spurgt dig selv om disse spørgsmål? Og var du måske bange for svaret, ligesom jeg, da det afslørede, at der skal kæmpes meget hårdere for at opnå disse ting? Det er gået op for mig, at intet er givet, men alt kan opnås, hvis man tør gå efter det.

Hvad så nu?
Er det spørgsmål jeg får oftest. Og det vil jeg rigtig gerne skrive et nyt blogindlæg om. Stay tuned. Og hvis du har haft de samme tanker som mig, må du hjertens gerne smide en kommentar <3

Og hvis du også er droppet ud: Det vil aldrig være et nederlag, at vælge ting fra der ikke gør en glad. Husk det.

 

 

Billede credit:Unsplash

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Kirstine
    20. november 2017 at 19:56

    Tillykke, har jeg næsten lyst til at skrive 🙂 Det er aldrig skidt at være bevidst aktør i sit eget liv. Jeg kender alt for mange (mig selv inklusive, egentlig) der er blevet ved med at uddanne sig, fordi de var ‘dygtige’, og så er det jo det man gør. Det fører bare ikke nødvendigvis til den hverdag, man trives bedst i.

    • Besvar
      Mo Andersen
      22. november 2017 at 13:33

      Taaak for dine søde besked, Kristine. Jeg kunne ikke være mere enig i det du skriver 🙂

  • Besvar
    Hvad så nu? ⋆ Grønnere
    27. november 2017 at 12:39

    […] Forleden skrev jeg om mine tanker omkring min beslutning at droppe ud af mit kandidatstudie. Selvom det i sig selv er en stor beslutning at tage, er beslutningen om hvad der så skal ske større. For hvad vil jeg egentlig med mit liv? Det lyder måske som et meget dramatisk spørgsmål. Men jeg tror nu, at det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv. Når man en dag er gammel og kigger tilbage på sit liv, hvad vil man så være stolt af at have opnået? Hvad vil man fortryde, man ikke gjorde? Det er selvfølgelig svært at svare på, men jeg synes nu alligevel det har hjulpet mig utrolig meget at stille migselv alle de her spørgsmål. […]

  • Besvar
    Nina Weiss Madsen
    29. november 2017 at 14:53

    Her får du så en kommentar fra en gammel kvinde (snart 53 år ;-), som aldrig er droppet ud af en uddannelse, men som stadig øver sig i at følge sin mavefornemmelse og intuition. Det går bedre og bedre, og jeg ville ikke have været mine uddannelser foruden. De har alle forberedt mig på dét liv, som jeg lever nu. Jeg synes, at det er flot, at du allerede nu i din unge alder tør følge dit hjerte også selvom det betyder, at du bliver mønsterbryder. I min familie er det også en selvfølge, at vi uddanner os (dog ikke akademisk – de fleste af os nøjes med de mellemlange udd.) teoretisk. Min far knækkede nakken på det, da han hellere ville have været uddannet som tømrer el. lign. En lang historie – kortere; Mit råd til dig er: Gør dét, du kan mærke giver dig positiv energi. Vær klar til at satse og arbejde for det (men husk: at mærke efter om både krop og sjæl trives med det – ingen stress!), så skal det nok gå. Dog er det alligevel godt, at du har en professionsbachelor at vise på papiret, hvis du får brug for det 🙂 Hvis du mangler ro i maven til at kunne overskue det hele, giver jeg dig gerne nogle meditationstip. Take care.

    • Besvar
      Mo Andersen
      1. december 2017 at 11:55

      Kære Nina,
      tusinde tak for dine søde ord og tak for at dele dine egne livserfaringer. Jeg tror du har rigtig meget ret i at både krop og sjæl skal trives og det skal være noget man nyder. Det vil jeg i hvert fald bestræbe mig efter 🙂

  • Besvar
    Noura M. Kindler
    4. december 2017 at 9:59

    Kære Mo, tak for dine tanker og det at du deler dem med os er stort. At stille sig selv spørgsmålet: hvad vil jeg egentlig med mit liv? er det vigtigste spørgsmål at stille sig selv, det er ret modigt, i en tid, hvor de fleste af os har travlt med at gøre og ikke så meget med at være! Dit spørgsmål åbner op for en ny verden, en verden hvor du er i centrum. Rejsen er lige begyndt og hvilken rejse. :=) God fornøjelse med livet.
    Skulle du have lyst til at udforske vores arbejde hos Meat Free Monday er du hjertelig velkommen til at kontakt mig. :=)
    Glædelig Jul
    Noura M. Kindler
    http://www.meatfreemonday.dk

    • Besvar
      Mo Andersen
      5. december 2017 at 15:00

      Kære Noura
      Tusinde tak for din søde kommentar. Du lyder som en der kender til det at stille sig selv så store spørgsmål 🙂
      Og så vigtigt arbejde du laver hos Meat Free Monday, jeg har kendt til jer i et stykke tid!
      God jul
      – Mo

    Skriv en kommentar