Bæredygtige tanker

Hvad så nu?

Forleden skrev jeg om mine tanker omkring min beslutning at droppe ud af mit kandidatstudie. Selvom det i sig selv er en stor beslutning at tage, er beslutningen om hvad der så skal ske større. For hvad vil jeg egentlig med mit liv? Det lyder måske som et meget dramatisk spørgsmål. Men jeg tror nu, at det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv. Når man en dag er gammel og kigger tilbage på sit liv, hvad vil man så være stolt af at have opnået? Hvad vil man fortryde, man ikke gjorde? Det er selvfølgelig svært at svare på, men jeg synes nu alligevel det har hjulpet mig utrolig meget at stille migselv alle de her spørgsmål.

Jeg ville fortryde, hvis jeg ikke havde turdet tage nogle flere chancer. Jeg ville fortryde at leve et forudsigeligt liv i trygge rammer. Jeg ville fortryde ikke at have gået efter mine drømme. Og jeg ville fortryde ikke at have brugt min tid på det, der gør mig glad.

Jeg har skrevet det her indlæg om en million gange (føles det hvert fald som). Det er svært at formulere, og jeg har ikke lyst til at fremstå enormt negativ. Men for at være ærlig, er jeg blevet mere og mere kritisk overfor samfundsnormerne, hvor man har en lang uddannelse, sidder i et 8-16 job, har hus, bil, have, mand og børn. Der er en hel verden derude. Hvordan skulle jeg kunne leve det meste af mit liv kun et sted?

Du har måske allerede fanget hvor jeg er på vej hen. Jeg drager nemlig ud i verden. Igen. På egen hånd. Gør det samme som sidst; arbejder med det der interessere mig på min vej. Denne gang forhåbentlig også tjene nogle penge på det, via et working holiday visa i Australien og andre steder i verden.  Jeg vil så gerne udvikle mine veganske kokkekompetencer, få et PDC (Permaculture Design Certificate) for så at arbejde mere professionelt med permakultur, og blive klogere på dyreadfærd ved at passe og hjælpe nogle flere dyr.

For alle disse områder, er det der gør mig glad. Det er noget jeg har erfaret giver mening for mig. Og er områder hvor jeg føler, at jeg kan gøre en positiv forskel og bidrage til at skabe en bedre verden.

Jeg har ikke lyst til at vide hvor jeg er om 5 eller 10 år. Jeg ved ikke en gang hvor jeg vil være om 1 år. Eller 6 måneder. Det er mega skræmmende. Men også mega fedt. Jeg tror på at man rykker sig ved, så meget man magter, at udfordre sin comfort zone. At turde tage chancer og risici. At kaste sig ud i det ukendte. At følge mavefornemmelsen. Have et åbent hjerte. Have et åbent sind. Og tage de muligheder der kommer ens vej. På den måde lærer man så meget om sig selv. Man lærer sine værdier og turde stå ved dem. Og man lærer hvilket liv der giver mening for en at leve. Det er nødvendigvis ikke det samme liv som alle andre lever. Jeg er faktisk ret sikker på, at det er det ikke.

 

 

Relateret indhold

13 kommentarer

  • Besvar
    Living With Less
    27. november 2017 at 14:41

    You go girl – jeg brugte fire på at rejse, bo og arbejde i udlandet fra jeg var 18-22 år, og det er noget af det absolut bedste, jeg nogensinde har gjort.

    Så spændende med Australien – hvornår tager du afsted?

    • Besvar
      Mo Andersen
      27. november 2017 at 14:59

      Tak for den søde kommentar, Maria! Og hvor er det spændende du også har gjort det, hvor var du henne i den tid?
      Og jeg tager afsted til januar! 🙂

      • Besvar
        Living With Less
        27. november 2017 at 15:06

        Jeg boede og arbejdede i Schweiz i et par omgange (bl.a. for at tjene penge til de rejser hvor jeg ikke skulle arbejde). Rejse rundt i Østafrika på en ombygget lastbil i tre måneder. Med rygsæk i Asien (bl.a. Indien og Sri Lanka) og så boede og arbejdede jeg i Californien i et halvt år og nogle få måneder i bjergene i Sydfrankrig. Det var tider!

        • Besvar
          Mo Andersen
          28. november 2017 at 16:09

          Hold op hvor lyder det fedt! Og hvor er du kommet vidt omkring! Hvad trak dig tilbage til Danmark igen, hvis jeg må spørge? 🙂

  • Besvar
    Living With Less
    27. november 2017 at 14:42

    …fire år, skulle der stå 😊

  • Besvar
    Johanne
    27. november 2017 at 15:34

    Hvor spændende!
    Jeg kan også mærke følelsen inde i lige nu… Følelsen af at jeg ville fortryde det hvis ikke jeg tager chancen. Springer ud i det. Det er et andet spring end dig, men jeg er selv lige så kritisk over for det normale outcome. Job, mand, børn, og så er man pludselig 50.
    God tur –

    • Besvar
      Mo Andersen
      28. november 2017 at 16:11

      Tak! Ja det er lidt skræmmende hvor hurtig tid nogle gange går. Og hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der står på vippen til at kaste sig ud i noget nyt og skræmmende! 🙂

    • Besvar
      Mo Andersen
      28. november 2017 at 16:11

      Og held og lykke til dine projekter. Jeg følger spændt med på sidelinjen!

  • Besvar
    Kirstine
    27. november 2017 at 16:21

    Du skal totalt ud og opleve verden! Og når du så har gjort det og taget permakulturkurset, skal du formidle det så selv jeg forstår det 🙂

    • Besvar
      Mo Andersen
      28. november 2017 at 16:12

      Haha åha ja det vil jeg meget gerne prøve på 🙂

  • Besvar
    Nina Weiss Madsen
    29. november 2017 at 15:17

    Så fint at du vil ændre vores samfundskultur – det trænger! Jeg gør det i det små, healer mennesker så de får ro til at mærke deres hjerte, slipper smerterne og finder deres egne værdier, som de kan stå ved. Jeg kunne godt finde på at rejse ud for at gøre en forskel for andre kulturer, men svigter jeg så familien??? Al mulig held og lykke til dig herfra.

    • Besvar
      Mo Andersen
      1. december 2017 at 11:57

      Det lyder til at du laver et rigtig vigtigt stykke arbejde. Det med familie er rigtig svært, ja. Jeg føler ikke jeg svigter min, men det gør stadig lidt ondt at rejse fra dem i så lang tid..
      Tusinde tak og held og lykke til dig også 🙂

  • Besvar
    Mandagsmotivation: Bliv komfortabel med det ukomfortable ⋆ Grønnere
    11. december 2017 at 12:04

    […] træde ud af min comfort zone har været noget af det allermest givende for mig. Derfor bliver jeg ved med at udfordre mig selv. Dog betyder det også, at jeg sætter mig selv i ukomfortable situationer, hvor jeg indimellem […]

  • Skriv en kommentar