Steder og oplevelser

At plante jordbær i Australien

… Er rimelig hårdt arbejde, skulle jeg hilse at sige! Sustain Daily’s månedsudfordring er at få jord under neglene, så jeg tænkte, det var passene at skrive lidt om mit nye job hernede i Australien. Jeg er nemlig begyndt at plante jordbær i stor skala (senere skal jeg plukke dem). Hvis jeg skal være helt ærlig, er det et slavejob. Det er repetitivt arbejde, der er fysisk hårdt for ryggen og benene, og med en tvivlsom løn der afhænger af, hvor hurtig man er til at udføre arbejdet. Derudover er vejret nogle dage så sindsygt varmt, at man skal sørge for ikke at falde om midt på marken.

Hvorfor gør jeg det, når det egentlig er sådan en skod job? Jo ser du, Australien er afhængige af rejsendes arbejdskraft i landbruget. Derfor har de stykket et system sammen, hvor man på sit et års Working Holiday Visa (som jeg er på), kan arbejde i landbruget for at få forlænget sit visum med endnu et år! Det kræver at man arbejder 88 dage i landbruget – ca. 3 måneder. Man behøver ikke at blive i Australien i to sammenhængende år. Man kan arbejde så man kan optjene et 2. års visum, som man kan komme tilbage og bruge, hvornår man end vil – dog inden man bliver 30 år.

Hvis det ikke var for denne gulerod, ville jeg holder mig langt væk fra det. Det er på mange måder et lidt korrupt system, som i den grad udnytter unge rejsende mennesker til at få billig arbejdskraft. De fleste af mine kollegaer er fra Asien, så for dem ser lønnen lidt bedre ud, og mange af dem gør det ikke engang for et 2. års visum.

Når jeg arbejder uden i marken, tænker jeg meget på, hvordan det mon foregår i Danmark? Og jeg kan slet ikke forstå, man ikke har opfundet en maskine til at plante med. Det ville både være billigere og mere effektivt. Derudover er det en meget anden oplevelse end at dyrke jordbær hjemme i haven. Derhjemme ville jeg nusse om planterne. Stille og roligt plante dem i jorden. Sende lidt god energi deres vej og nysgerrigt følge deres vækst. Her bruger jeg under 10 sekunder pr. plante. Det skal bare gå hurtigt. Efter min erfaring med permakultur i forskellige haver, kan jeg mærke, at jeg har en letter mistro til. at de jordbær jeg planter, ville være lige så gode, som nogle der har fået lidt mere opmærksomhed.

Jeg synes, det er interessant med min faglige baggrund i Ernæring og Sundhed, at se hvordan landbruget rent faktisk fungerer, og hvordan den mad vi spiser bliver dyrket. Jeg vil fra nu af nyde mine jordbær på en helt anden måde, velvidende om at der er nogle der har ødelagt sin ryg og svedt sin vægt gange 100 for at dyrke dem haha.

 

 

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar