Projekter

Projekt: Kombucha i Australien

Dem der har fulgt med på bloggen det sidste halve års tid, vil vide at jeg er tosset med kombucha. Jeg startede tilbage i September med at skaffe mig en SCOBY til at brygge en masse. Men da jeg er taget ud at rejse på ubestemt tid, måtte jeg tage en hård afsked med min SCOBY og vane til at drikke kombucha hver dag.

Men nu er jeg stoppet op i min rejse, og har bosat mig for en kort tid i the Sunshine Coast for de næste måneder. Da jeg gik rundt i K-mart for at finde gummistøvler til mit jordbærplantejob, faldt jeg over en fin 4 liters glaskrukke med taphane for 10 dollars. Den skreg nærmest til mig, at jeg skulle købe den og brygge kombucha igen. Så den kom altså med mig hjem sammen med en økologisk kombucha.

Jeg har nemlig ingen SCOBY. Så nu prøver jeg af, om man kan danne en SCOBY udelukkende fra væsken, som jeg har hørt, at flere har haft held med. Jeg startede med blot at hælde min økologiske færdigkøbte kombucha i mit glas og ventede og ventede. Okay, jeg var måske lidt utålmodig. For efter en uge var der kun dannet en masse gærstrenge i væsken. Jeg googlede lidt, og læste at man også skulle fodre den med den søde sukkerte. Så jeg lavede en lille kop økologisk grøn te med økologisk rørsukker til den, og 2 dage efter var der dannet sig en tynd fin SCOBY! Nu har jeg fodret den med endnu mere grøn sukkerte, som i kan se på billederne, og er meget spændt på at forsætte projektet.

Har du haft held med at danne en SCOBY ud fra en købt færdigbrygget kombucha?

 

 

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Kombucha: De første bryg ⋆ Grønnere
    7. maj 2018 at 8:02

    […] er de – de første bryg af min kombucha hernede i Australien! (Eller den ene af de to) Det tog meget mindre tid end derhjemme – formentlig på grund af […]

  • Skriv en kommentar